Klods Hans

Klods Hans har to ældre brødre, som er så sprænglærde, at de uden videre kunne bestå en PISA-prøve eller en national test i grundskolen. Klods Hans derimod ville dumpe med et brag. Og alligevel får han prinsessen og det halve kongerige. Og hvorfor gør han så det? Jo, det gør han, fordi han er sprængfyldt af fantasi, kreativitet, improvisation, originalitet, blik for det mulige i det umulige, sans for alternativet, nysgerrighed, kækhed, selvtillid, frimodighed, selvstændighed, tænksomhed, foretagsomhed, talens nådegave, opfindsomhed, empati, samarbejdsevne, gåpåmod etc., etc. Alt sammen personlige egenskaber og sociale evner, som PISA-prøver og nationale tests ikke kan måle.

Klods-Hans repræsenterer de klodsede og ustyrlige, men kolossalt værdifulde frugter af en skole, der satser lige så meget på elevernes personlige og sociale udvikling som på deres tilegnelse af faglige færdigheder og kundskaber. Han står for de klodsede og ustyrlige egenskaber, som ikke kan sættes på målbar form, men som i væsentlig grad bidrager til, at danskerne klarer sig ganske godt i den globaliserede verdens benhårde konkurrence.

Klods Hans får prinsessen og det halve kongerige, fordi han har en personlighed, som adskiller sig fra de to ældre brødres. De ældre brødre derimod består ikke prinsessens prøve, fordi det ikke er en prøve i kunne noget tillært, men en prøve i at være nogen.

I virkelighedens verden ville Klods-Hans ikke kunne klare sig alene med den umiddelbare personlighed, han besidder. Han ville også skulle have lærdom i stil med brødrenes. Idealet må derfor også være, at vi i dagens Danmark har et uddannelsessystem, der lægger vægt på såvel kunnen (kompetencer) og viden (almendannelse) som væren (dannelse) – et uddannelsessystem, der lægger vægt på en kombination af de evner og egenskaber, som eventyrets tre brødre repræsenterer. Dette ideal er det H.C. Andersen Fondens formål at fremme.