Nøgleord

– for H.C. Andersen Fondens prioriteringer af undervisningsaktiviteter

”Fantasi er vigtigere end viden. For mens viden er begrænset til det, vi ved og forstår nu, så omfatter fantasi alt i verden og alt det, vi med tiden kommer til at vide og forstå” (Albert Einstein).

H.C. Andersen Fonden indgår som en understøttende, koordinerende og initierende aktør i tværgående samarbejder, projekter og partnerskaber. Fonden uddeler ikke midler på baggrund af ansøgninger til enkeltstående initiativer, men understøtter større og tværgående initiativer, som typisk involverer en flerhed af udførende samarbejdspartnere. På dette grundlag søger H.C. Andersen Fonden at fremme uddannelser, hvis undervisning i, om eller med H.C. Andersen lægger vægt på et eller flere af følgende nøgleord: ”Mønsterbrud”, ”Mødet med det andet”, ”Fantasi og skabertrang” og ”Det store i det små”.

Mønsterbrud

H.C. Andersen var både i sit liv og i sin kunst en mønsterbryder. Han bevægede sig opad i samfundet fra socialt vanskelige kår mod ære og berømmelse, men glemte aldrig den indsigt, som de forskellige erfaringer undervejs bibragte ham. Ligeledes overskred han de forskellige kunstformers domæner og berigede dem derved hver især, hvad angår såvel genrer som kunstarter. Han brød de gængse mønstre både på det eksistentielle, det sociale, det kulturelle og det kunstneriske felt og ydede med sine opbrud et væsentligt bidrag til det, vi i dag forstår ved det moderne menneske. Han havde dog også blik for mulige bagsider af mønsterbruddet, hvorfor hans værker ofte stiller os over for det spørgsmål, om det nu også er rigtigt at bryde mønstre for at nå de livsmål, vi sætter os.

Nøgleordet ”Mønsterbrud” er møntet på en uddannelse og en undervisning, der udfordrer konventionerne og ”sådan plejer det at være” både på det personlige plan og i det faglige arbejde.

Mødet med det andet

H.C. Andersen begav sig ud på adskillige rejser. Nysgerrigt, videbegærligt og søgende bevægede han sig udad for at møde det fremmede og ukendte, drevet af en stærk forhåbning om eksistentiel berigelse. Fagligt bevægede han sig ligeledes ud på andre boldgader end de sædvanlige. Ganske vist var han grebet af fantasi og fiktion, men han var også optaget af eksakte videnskaber om natur og teknik. På samme overskridende måde var han både optaget af at undersøge det, der hører den helt nære erfaringsverden til, og af at granske de dimensioner, der rækker ud over den verden, vi umiddelbart kan sanse.
Det grænseoverskridende præger store dele af H.C. Andersens forfatterskab. Hans eventyr rummer værdier, pointer og karakterer, der appellerer til mennesker på tværs af nationaliteter og kulturelle værdisæt. I mange af eventyrene er det grænseoverskridende et centralt tema. Det står dog aldrig helt klart, om overskridelserne er af det gode eller af det onde. For der er ingen entydige moraler i eventyrene. De lægger derfor op til diskussion om de valg, vi træffer i livet.

Nøgleordene ”Mødet med det andet” sigter mod lysten og evnen til at debattere og gerne inddrage det fremmede, det grænseoverskridende eller det ukendte i undervisningen på enten det faglige, det eksistentielle eller det sociale plan.

Fantasi og skabertrang

Ordet “fantasi” stammer fra græsk “phantázein”, der betyder “at gøre synlig”. Siden romantikken er fantasien blevet anset for at afdække og åbenbare det, der ikke kan ses med det blotte øje. Med eventyrene og sin kunst i øvrigt åbnede H.C. Andersen et fantastisk univers med alskens forestillinger og nye måder at opleve, forstå og fortolke tilværelsen på. Fantasien var et adelsmærke for ham. I den forbindelse spiller barnet og det barnlige univers en vigtig rolle, for det er især hertil han knytter den skabende fantasi, der giver liv til døde ting og stemme til planter og dyr.

Nøgleordene ”Fantasi og skabertrang” er møntet på en uddannelse og en undervisning, der fremmer elevens evne til at tænke i alternativer og lyst til at skabe nyt.

Det store i det små

H.C. Andersens eventyr er tidløse. De handler om universelle, almenmenneskelige spørgsmål, der kredser om en søgen efter sandhed, skønhed og retfærdighed. Et blik for helhed havde H.C. Andersen. Han søgte helheden i det små og stræbte efter indsigt i det, der er større end én selv. Men uden at nå til vejs ende. Som sådan bliver hans forfatterskab bærer af den moderne dannelse, der på vore breddegrader bliver til i en uophørlig proces.

Et centralt tema i eventyrene er, at alle har brug for fællesskab. Dog tegner H.C. Andersen ikke et entydigt billede af, om fællesskaber er af det gode eller det onde. Uanset hvad er det dog et gen-nemgående budskab hos ham, at det enkelte menneske på én gang må have udsyn og øje for fællesskabet for at få indsigt: At man altid kan og skal se både det store i det små og det små i det store, for ingen er nok i sig selv.

Nøgleordene ”Det store i det små” er møntet på en uddannelse og en undervisning, der har fokus på såvel elevens kompetencer, færdigheder og viden som på elevens væren som menneske i sig selv og sammen med andre, og som dermed sigter mod, at eleven både bliver til noget og bliver til nogen. Nøgleordene kan endvidere møntes på en undervisning, der fokuserer på bæredygtig udvikling lokalt og/eller globalt. Det kan fx dreje sig om en innovativ undervisning, hvis forslag til løsninger på det problem, der undersøges, har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng noget nyt. En af undervisningens mål kunne være elevens erkendelse af, at selv små handlinger i dagligdagen altid allerede har betydning for den store sammenhæng.